• Eksamensopgave• Eksamensopgave
Casen vi fik som vores afsluttende eksamen havde 5 hovedpunkter.
- Udarbejdelse af logo
- En annonce til en avis, med specifikke krav til størrelse og opløsning.
- En M65 folder, med et musikprogram, infotekst om SILO1 og nærmere beskrivelse af 6 artister.
- Et mobilsite, med krav til indholdet
- En kort reklamevideo til YouTube.
Da jeg startede mit arbejde med opgaven, fik jeg hurtig en vision på hvad jeg ville opnå og hvad stil jeg gik efter. Slutresultatet for mig, blev derfor stærkt præget af en gennemgående stil med fokus på den lækre musikscene, stil som en speakeasy i forbudstiden og med et stærkt gennemgående tema af luksus og stil. Farvepaletten holdt jeg meget simpel, en næsten sort, en næsten hvid og en dyb rød farve der emmer af passion og lidenskab. Typografien fandt jeg en font der giver luksus vibe, er nem at læse og har en hvis retro stemning over sig. Til brødtekster tog jeg en nem, rolig og letlæselig font.
Første heat var at få skabt et logo jeg var tilfreds med, som kunne ramme den ønskede målgruppe og samtidig visualisere visionen bag SILO1. Når jeg kigger tilbage i dag, er der ting jeg måske ville ændre, men alt i alt er jeg stadig godt tilfreds. I processen kom jeg omkring flere funktioner i illustrator, som blandt andet pathfinder, direct selection og pentool. Kigger man nærere på bomærket, eller o’et om man vil, så ser man måske ved første øjekast en LP plade? Eller en node? Eller hvis man tager L og 1 med, måske man så ligefrem kan visualisere en LP plade i sin kasse?
Efter jeg fik styr på den visuelle identitet, begav jeg mig videre til annoncen som jeg (efter 500 skitser) kom frem til at jeg kunne få alle de informationer med jeg ønskede. Jeg fik efter mange timer i photoshop lavet et resultat jeg var tilfreds med som billedet i baggrunden. Det er et sammenkopieret billede, hvor jeg har lagt mange kræfter i at få damen fritlagt, indsat, pålagt skygger, farvejusteret og hele molevitten + efterfølgende globale edits ved hjælp af blandt andet curves adjustment layers. Da jeg have et resultat jeg var tilfreds med, fik jeg smidt billedet over i et InDesign dokument, hvor jeg kunne få sat resten af annoncen sammen.
Jeg havde samme fremgangsmåde til at få lavet min M65 folder, dog med noget mere fokus på InDesign delen. Jeg lavede en tabel, som jeg brugte til at stille programmet op i, og så er der (selvfølgelig) kørt baselinegrid på det hele, så det giver en lækker og færdig finish til folderen.
Hjemmesiden er udarbejdet i Adobe Xd, hvor jeg har opbygget alle mine artboards ved brug af components, så det er nemt at skifte elementer ud, hvis der skal ændret noget. Det samme med ændring af farver osv. Hjemmesiden er lavet med 3 sider, da der i casen var krav om en landingpage, en om-side samt en artist-side hvor man kan købe billetter. Jeg nyder især at arbejde med opsætning af hjemmesider i Adobe Xd, for der er så mange små finesser, animationer og tricks man kan bruge, for at skabe en virkelighedstro hjemmeside. I denne case var dette ingen undtagelse. Jeg fik lavet en side, som afspejler den øvrige markedsføring. Den er brugervenlig og har nogle lækre animationer gemt i sig.
Til slut skulle reklamefilmen klippes sammen, og til trods for MEGET begrænset udvalg i videomateriale, så føler jeg stadig jeg har formået at ramme den samme stil (til en hvis grad), dog er der mange ting jeg gerne ville have ændret hvis der havde været flere muligheder. Men man må jo nu engang arbejde med det man har. Al videoredigeringen er lavet i PremierePro, hvor jeg flittigt har benyttet effects, adjustment layers og lumitri color, til at nå den ønskede stil. i filmen. Logo animationen er udarbejdet i AfterEffects, og det var en sjov udfordring at skulle mestre, da jeg aldrig har animeret noget før.
Alt i alt, en succes – hvis jeg da selv skal sige det.
Psst, jeg bestod.





















